Hvem er jeg?


Mit navn er Lisbeth Knudsen, og jeg er 57 år.


Jeg er gift med Søren på 34. år, og vi har sammen fire skønne unger i alderen 20-32 år, hvoraf den yngste stadig bor hjemme. Alle mine børn elsker at lege med dagplejebørnene og nyder at have dem her.











           Her er jeg, Lisbeth                                  Min familie


(Klik på billederne for at se dem i stor format.)


De gamle ’husmor dyder’ er gemt i mig, og jeg holder meget af at være i mit køkken. Jeg bager brød, laver mad, sylter osv. Dette får mine dagplejebørn stor glæde af, og ofte har jeg dem også med i køkkenet. Derudover holder jeg meget af håndarbejde, og jeg er flittig til både at strikke, sy, hækle og kniple.


I 26 år har jeg været frivillig engageret i vores lokale idrætsforening, hvor jeg også er instruktør på to Line Dance hold. Udover at være instruktør, bruger jeg også tid på at deltage i og arrangere Line Dance træf.


----------


Mit hjem 


Jeg bor i Marstrup, 8 km uden for Haderslev, i et parcelhus i et hyggeligt villakvarter. Børnene leger i vores dejlige udestue, køkken samt stue hvor alle vores mange legesager, bøger og sanseredskaber holder til.


Til huset høre en dejlig stor ugenert have, som er indhegnet. Haven er meget børnevenlig med både legehus, rutsjebane, gyngestativ med sansegynge, vippe, sandkasse og en stor flisebelagt terrasse, der er god som kørebane. Derudover har jeg et drivhus (hvor der bl.a. plantes tomater og agurker), flere frugttræer og en stor køkkenhave, hvor der avles kartofler, gulerødder og div. andre grøntsager, som børnene også selv er med til at høste.










                  Her er mit hjem                               Stuen - Her leger vi











        Haven - Vores egen legeplads      Køkkenhave/frugttræ - Her høster vi


(Klik på billederne for at se dem i stor format.)


----------


Erfaring og kurser


Jeg har gået hjemme som hjemmegående husmor i 22 år, hvor jeg har passet mine egne børn. I perioder har jeg også passet andres børn, jævnaldrende med mine egne, privat.

Fra 2012 til 2014 har jeg været ansat som kommunal dagplejer med godkendelse til at have fem børn. I løbet af denne tid har jeg været på kursus i:

  • Kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse: Arbejdet som dagpleje
  • Arbejdet med udsatte børn og unge
  • Børns motorik, sansning og bevægelse
  • Introduktion til førstehjælp for børn
  • Førstehjælp i børnehøjde
  • Kursus i børneyoga


Pr. 1. august 2014 startede jeg som privat børnepasser. Her har jeg deltaget i følgende aftenkurser:

  • Den motoriske udvikling, 0-3 år
  • Moteriske aktiviteter, 0-3 år
  • Graviditetens og fødslens betydning for barnets udvikling/tidlig stimulering og afvikling af reflekser
  • Sprogstimulering, 0-3 år
  • Introduktion til pædagogiske læreplaner