Fokusområder


Aktiviteter i køkkenet

Der er stor fokus på fra jord til bord og jeg bager selv det meste af det brød børnene får. Børnene bliver ofte inddraget i bagning, syltning og vi laver bl.a. også saft selv. Derudover bruger vi tid i køkkenhaven og i naturen, hvor vi finder ting til brug i køkkenet og andre kreative projekter.


Kreativitet

Jeg er meget kreativ anlagt og laver derfor flere kreative projekter med børnene. Vi både klipper, klistrer, maler, tegner og bruger ting vi finder i naturen til spændende opgaver. Børnene er i fokus og er med i hele processen i forhold til deres alder og evner. Forældrene kan glæde sig til flere små hjemmelavede overraskelser passende til årstiden.


Ude liv

Mine omgivelser byder på mange udendørs muligheder.

I nærheden har jeg:

  • En større legeplads til fri afbenyttelse
  • ’Pukkelpister’ hvor man kan tumle rundt og lege
  • Pamhule Skov og dyrehaven med naturlegeplads og dådyr
  • Alpaka og får som elsker at få besøg
  • Grusgrav, hvor man rigtig kan blive beskidt
  • Og selvfølgelig vores lækre have med både legeredskaber, shelter, køkkenhave og drivhus.

Det giver rig mulighed for gåture og andre sjove aktiviteter i naturen, som vi nyder brug af.


Sansning og bevægelse

Med udgangspunkt i børns motorik, har jeg syet sansesække og lavet en ballon-hoppe-dyne, som børnene elsker. Derudover synger vi meget, laver sanglege og tumler.